Etablere protokol med mentorordninger til patienter med misbrugsproblematik og/eller psykiatrisk sygdom

Ansvarlig:
Erik Jakobsen, cheflæge, Hjerte-, lunge- og karkirurgisk afdeling T, Odense Universitetshospital

Hypotese og formål:
En mentorordning vil kunne hjælpe socialt udsatte lungekræftpatienter med misbrugsproblematik og/psykiatrisk sygdom med at få så optimalt et udrednings- og behandlingsforløb
som muligt.

Resume:
I samarbejde med kommuner, psykiatriske afdelinger, Kræftens Bekæmpelse mm. etableres protokol for mentorordninger til patienter med misbrugsproblematik og/eller psykiatrisk sygdom. Identificeres sårbarhed med baggrund i en eller begge diagnoser, tilbydes patienten personlig mentor/navigator, der skal sikre så optimal behandling som muligt. Der kan hentes inspiration os andre kræftgrupper, f.eks. ØNH-cancer, øvre GI cancer, men også indenfor andre kroniske sygdomme. Pårørende indtænkes som ressource. Det er vigtigt at kunne vise effekt af interventionen, i første omgang i interventionsdesign, derefter i et implementeringsdesign. Socialrådgivere i kommunerne, lokalpsykiatri, misbrugscentre, almen praksis samt Kræftens Bekæmpelse og Forskningscenter for Lighed i Kræft (COMPAS) skal indtænkes som interessenter.
Mål
Hjælpe socialt udsatte lungekræftpatienter med misbrugsproblematik og/psykiatrisk sygdom med at få så optimalt et udrednings- og behandlingsforløb som muligt. Kan evt. også overføres til andre sygdomsområder end lungekræft.