Ansvarlig/responsible:
Uffe Bødtger, overlæge, Lungemedicinsk Forskningsenhed, Sjællands Universitetshospital, Næstved Sygehus
Link to english summary
Status oktober 2024
Målet med APPLAUS-projektet er at løfte kvaliteten af udredning og behandling af patienter med pleurasygdom (pneumothorax, pleuraeffusion, pleurainfektion, pleuramalignitet), fra ankomst i akutmodtagelsen til udskrivelse fra sengeafdeling. Det primære endepunkt er antal indlæggelsesdage. Det vil vi opnå ved at gøre specialistviden let tilgængelig for alle læger som behandler denne hyppige tilstand. Denne vidensdeling sker via en smartphone-app, som bliver gratis at downloade.
I løbet af de seneste 9 måneder er der sket fornuftig fremgang i projektet.
1) Projektgruppe
- Vi har etableret projektgruppe og advisory board (ERS pleura CRC, IMPACT)
2) Rygraden af projektet er at konvertere gældende kliniske retningslinjer til brugervenlige og klinisk relevante algoritmer. Dette foregår som en iterativ proces mellem projektgruppe og advisory board.
◦ Vi er langt i algoritmeprocessen og forventer denne afsluttet inden 01/11-24.
3) I projektets næste fase trækkes data fra 2 udvalgte sygehuse mhp. opgørelse om patienter, som indlægges pga. pleurasygdom, allerede behandles iht. gældende retningslinjer, dvs. vor algoritme. Det er vores indtryk fra den kliniske hverdag, at det er et fåtal som modtager guidelinebaseret behandling uden for lungemedicinske afdelinger, og at det er et fåtal som behandles på lungemedicinske afdelinger. Denne audit publiceres som artikel.
◦ Ansøgning om datatræk i gang
4) Parallelt digitaliseres algoritmer og gøres grafisk brugervenlige som smartphone-app. Dette arbejde varetages i samarbejde med et professionelt softwarefirma. App’en brugertestes i en pilotundersøgelse. Denne produktudvikling og validering publiceres som artikel.
◦ Identifikation af privatfirma påbegyndt.
5) Den sidste del af projektet er et cluster-randomiseret klinisk forsøg på 10 sygehuse (2 per region), med ”antal indlæggelsesdage for pleurasygdom” som primære outcome. Dette RCT forventes publiceret i høj-impact-tidsskrift.
- Godkendelse fra Etisk Komité opnået inkl. tilladelse til at dispensere fra individuelt informeret skriftligt samtykke (idet intervention = gældende guidelines).
◦ Protokol-artikel i proces