AP14 – Improving genomic profiling and reducing time to cancer treatment via targeted use of endoscopic ultrasound (IMPROVED)

Ansvarlig/responsible:
Mohammad Ahmed Issa, Læge, PhD-studerende, Lungeforskningsenhed (PLUZ) Sjællands Universitetshospital, Næstved

Link to english summary

Baggrund
Genetisk karakteristik af lungekræft er afgørende for behandlingen. Et stigende antal medicinske behandlingsformer er målrettet specifikke mutationer, og genetisk analyse (kaldet NGS) er nu en integreret del af diagnostikken af ikke-småcellet lungekræft (NSCLC). Det stiller stigende krav til kvaliteten og mængden af udhentet vævsmateriale.

Endoskopisk ultralydsvejledt biopsi via spiserør/mavesæk (EUS-B) er en relativt ny og meget skånsom teknik som giver lungemedicineren adgang til mange strukturer som ikke kan nås på
anden vis. Nyere nåle er udviklet mhp at optimere udbyttet af vævsprøverne.

Fragmenter af kræftgener med vigtige genetiske informationer findes i blodbanen i form af frit cirkulerende tumor DNA (ctDNA), som man kan analysere uden behov for lungebiopsier.

Formål
Det overordnede formål med dette projekt er at forkorte tiden fra udredning til optimal behandling af lungekræft, både hos patienter under udredning for mistanke om nyopdaget
lungekræft samt hos patienter med kendt lungekræft og mistanke om tilbagefald eller forværring.

Studier
Projektet består af 3 multicenter studier (Næstved, Roskilde og Odense) med fokus på en forbedret og patientvenlig diagnostik af lungekræft, som kan fremskynde opstart af behandling.

I studie 1 inkluderes patienter henvist til udredning for lungekræft med indikation for EUS-B, hvor der randomiseres til konventionel FNA-nål eller en ny ”crown-cut” FNB-nål. Der kigges primært på evnen til at skaffe velegnet materiale til en succesfuld genetisk analyse (NGS). <

I studie 2 inkluderes patienter med mistanke om tilbagefald eller forværring i NSCLC. Hér randomiseres på samme måde til FNA eller FNB-nål, og igen er NGS det primære udfald.

Studie 3 inkluder samme patienter som i studie 2, som inden kikkertundersøgelsen får taget en blodprøve mhp. analyse for ctDNA og efterfølgende NGS. Kan ctDNA overflødiggøre biopsier

Status juni 2024

Projektprotokollen er ændret således at studie 1 omhandler RCT blandt henviste på mistanke om lungekræft og studie 2 omhandler RCT blandt henviste på mistanke om lymfom. I begge studier randomiseres patienten til EUS-B vejledt udredning med enten FNA nål eller FNB nål.

Studie 3 bliver et retrospektivt studie der skal opgøre hvor ofte der er indikation for EUS-B ved udredning af kræft. Studiedesign er fortsat i proces og afventer efterfølgende godkendelse.

Videnskabsetisk godkendelse:
Forskningsprojektet har opnået godkendelse fra VMK i december 2023.

Projektstatus:
Studie 1 er begyndt i maj 2024. Indtil videre er 10 patienter med mistænkt lungekræft blevet randomiseret til enten FNA eller FNB nål.
Vi afventer flere endoskopi-nåle fra firmaet MediGlobe mhp. at begynde randomisering af obs lymfom patienter til studie 2.



Publikationer
Issa MA, Clementsen PF, Laursen CB, Vilmann P, Christiansen IS, Crombag L, Bodtger U. Using the Endoscope for Endobronchial Ultrasound in the Esophagus. J Vis Exp. 2023 Nov 21;(201). doi: 10.3791/65741. PMID: 38078614.

Issa, M. A., Clementsen, P. F., Laursen, C. B., Christiansen, I. S., Crombag, L., Vilmann, P., & Bodtger, U. (2024). Added value of EUS-B-FNA to bronchoscopy and EBUS-TBNA in diagnosing and staging of lung cancer. European Clinical Respiratory Journal11(1). https://doi.org/10.1080/20018525.2024.2362995

Endoscopic ultrasound-guided pancreas biopsy in the hands of a chest physician. Respir Med Case Rep. Marts 2023. DOI: 10.1016/j.rmcr.2023.101833

Using the Endoscope for Endobronchial Ultrasound in the Esophagus. Journal of Visualized Experiments. November 2023. DOI: 10.3791/65741