Ansvarlig:
Katrine Kristensen, læge, Medicinsk afdeling, Gødstrup
Hypotese og formål:
I dette epidemiologiske studie vil vi karakterisere gruppen af patienter under 50 år med lungekræft. Sammenligne deres overlevelse med med den øvrige gruppe af patienter med lungekræft. Belyse patientforløbet hos patienter under 50 år med lungekræft fra første kontakt til sundhedsvæsnet, forløbet der ledte til lungekræftdiagnosen og tiden efter behandling. Vi vil undersøge de særlige socioøkonomiske forhold for denne patientgruppe.
Resume:
Lungekræft er den hyppigste kræftrelaterede dødsårsag både i Danmark og i resten af verden. Sygdommen rammer primært ældre, men ca. 2,5 % af alle patienter med lungekræft er under 50 år på det tidspunkt hvor diagnosen stilles. At opdage lungekræft på et tidligt stadie er afgørende for forløbet og overlevelsen.
En gennemgang af alle patienter med lungekræft på Aarhus Universitetssygehus i perioden 2015-2022 viste, at >70 % af patienterne under 50 år blev diagnosticeret på et tidspunkt, hvor det ikke længere var muligt at tilbyde helbredende behandling. Tidligere lokale opgørelser har vist lignede resultater. Den yngre patient med lungekræft adskiller sig også fra den ældre, når det gælder rygning og formentlig også arvelighed, type og genetiske forhold for lungekræften.
Screening for lungekræft kan forbedre overlevelsen, men patienter under 50 år falder udenfor de kriterier, som skal være opfyldt for at deltage i et evt. screeningsprogram.
Symptomerne på lungekræft hos yngre patienter såsom hoste og åndenød, kan tolkes som symptomer på mere almindelige tilstande som lungebetændelse eller astma. Derfor bliver disse patienter ikke lige så hyppigt udredt i kræftpakke forløb, som vi ved kan forbedre overlevelsen. Det betyder, at diagnosen lungekræft kan blive forsinket og stillet på et tidspunkt, hvor sygdommen kan være meget fremskreden. Der er behov for at undersøge, om der er særlige tegn eller mønstre, som er fælles for den yngre patient med lungekræft. Det kan hjælpe med at fremskynde diagnosticeringen, optimere patientforløbet, forbedre prognosen og dermed øge chancen for at overleve.
En kræftdiagnose er en byrde ikke kun for patienten, men også for familien, de pårørende og for samfundet. Vi vil belyse de særlige socioøkonomiske og familiemæssige konsekvenser der er ved helbredende behandling for lungekræft hos yngre mennesker, der fortsat forventes at være aktive på arbejdsmarkedet og som måske har større familiemæssige forpligtigelser.
Formålet med PhD projektet er at klarlægge hel patientforløbet for patienter under 50 år, der får lungekræft – fra første kontakt til sundhedsvæsnet, forløbet der leder til at diagnosen stilles og tiden efter behandling. Er det muligt at finde disse patienter tidligere i deres sygdomsforløb, hvor helbredelse stadig er muligt?
Danmark råder over omfattende nationale registre med data på både patienter med lungekræft og socioøkonomiske forhold som gør det muligt at belyse de faktorer, der spiller ind i diagnosticeringen og i de efterfølgende konsekvenser som diagnosen har for patienterne.
Resultaterne i denne PhD vil bidrage med nye og vigtig viden om hvordan man kan forbedre den kliniske hverdag i mødet med yngre patienter med lungekræft. Der skal være en større opmærksomhed på, hvilket symptombillede, der kan være tegn på lungekræft. Vi vil belyse hvilke særlige socioøkonomiske udfordringer, patienterne kan opleve efter afsluttet behandling og identificere områder, der kræver forbedring f.eks. i forhold til rehabilitering.