Ansvarlig:
Lone Hoffmann Hospitalsfysiker, PhD, lektor, Hospitalsfysiker, Aarhus Universitets Hospital
Hypotese og formål:
Antallet af lungekræftpatienter, der kan tilbydes gentagen strålebehandling med helbredende sigte kan øges ved at fastsætte normalvævs dosisgrænser, som giver acceptabel vævsskade til brug i et nationalt forsøg. Disse kliniske og dosimetriske data vil efterfølgende kunne benyttes til at modellere sikre dosisgrænser til normalvævet. Formålet med dette forskningsprojekt er at undersøger sikkerheden af gentagen strålebehandling med helbredelse til følge for patienter med lungekræft. Målet er at tilbyde flere patienter gentagen strålebehandling med helbredelse til følge. Dette opnås gennem etablering af nationale retningslinjer for billedregistrering, dosisakkumulation, usikkerhedsvurdering, dosisplanlægning, og dosisbegrænsning. Vi vil indsamle af kliniske data og strålebehandlingsdata for både første og anden strålebehandling i et nationalt prospektivt fase II studie, CURE Lung.
Resume:
Strålebehandling i helbredende øjemed tilbydes til et stort antal patienter med lungekræft. Imidlertid får mange af patienterne tilbagefald. En del af disse patienter kan igen tilbydes helbredende strålebehandling, men evidensgrundlaget er sparsomt. Vi ønsker at iværksætte en prospektiv national genbestrålingsprotokol til indsamling af stråleplaner og toksicitetsdata for lungekræftpatienter, der modtager kurativt intenderet genbestråling. Der findes for nuværende ingen konsensus omkring patientselektion, tumordosis, eller dosisbegrænsninger for risikoorganer ved genbestråling. Det medfører, at genbestråling bliver meget individualiseret og baseret på den enkelte onkologs erfaring. Herudover er der ingen konsensus hverken nationalt eller internationalt omkring summering af stråledosis fra de to planer, hvilket betyder, at dosisakkumulationsmetoden og resultatet varierer mellem forskellige dosisplanlæggere. Nationale vejledende guidelines for dosisbegrænsninger til risikoorganer forventes at kunne hjælpe den enkelte onkolog i forhold til vurderingen af, om en dosisplan er acceptabel. Prospektiv indsamling af patientdetaljer, toksicitetsdata og stråleplaner vil kunne benyttes til at skabe mere evidens omkring hvilke patienter, der kan tilbydes genbestråling, samt hvordan dette gøre bedst (for eksempel omkring dosisbegrænsning for normalvæv).
På sigt er målet at benytte disse data at skabe mere viden om toksiciteten og effekten af genbestråling for herved at kunne tilbyde kurativt intenderet strålebehandling til flere lungekræftpatienter med recidiv, metastase eller nytilkommen tumor. Desuden forventes nationale retningslinjer at ensarte genbestrålingstilbuddet nationalt.