Udvikling af en sårbarhedsmarkør til brug i daglig praksis til identificering af patienter, som sal have et mere håndholdt forløb gennem diagnostikforløbet

Ansvarlig:
Erik Jakobsen, cheflæge, Hjerte-, lunge- og karkirurgisk afdeling T, Odense Universitetshospital

Hypotese og formål:
Ved at udvikle og idrifttage en sårbarhedsmarkør vil det være muligt tidligt i lungekræftforløbet at identificere og tilbyde sårbare patienter støtte i forløbet. Derved kan flere patienter modtage og gennemføre den for dem optimale behandling.

Resume:
Erfaringer fra Navigator-projektet kan udbredes i forhold til stratificering tidligt i det diagnostiske forløb. Hvordan etableres brugbar og let anvendelig, integrerbar algoritme og platform til screening af patienter for sårbarhed i det diagnostiske forløb? Data, der skal føde ind til sårbarhedsmarkører: Elektroniske patientdata og patientrapporterede data. Den viden, almen praksis har om patienten, er vigtig at videreformidle, og henvisningen er et vigtigt datapunkt. Patienter, der kommer til udredning på lungemedicinsk afdeling fra andre afdelinger, skal også sårbarhedsmarkeres. Der undersøges desuden, om sårbarhedsmarkøren også kan sige noget om, hvem der ikke skal behandles – og derved er i risiko for at gennemgå et unødigt udredningsforløb.
Kan man tænke ”rød, gul, grøn” epikrise-tankegangen ind i henvisningen, så de ”røde” henvisninger betyder, at der skal en særlig indsats til?
Mål
Identifikation af patienter med behov for særligt individualiserede forløb og støtte, der sikrer, at de tilbydes og gennemfører optimal behandling.